Papegøjesnak

 

Papegøjer er som sagt snakkesalige, og det er vi mennesker også. Når jeg kommer rundt i byen, har jeg ofte min papegøje Pedro med, som du ser ovenfor blandt de smukkeste efterårsfarver. Hvis jeg ikke møder nogen på min vej, så snakker jeg med ham. Jeg snakker også med mine katte og anser mig selv som en særdeles talentfuld kattehvisker. Pedro hjælper med at huske, hvis der er noget, der lige smutter i farten.

Jeg hører meget, for mange ønsker at tale med mig, og denne side handler om alt det, jeg hører på min vej. Jeg har ofte travlt –  nogen gange lidt for travlt, og derfor kan der godt smutte noget eller noget bliver måske misforstået. Det beder jeg om undskyld for. I øvrigt bringer jeg kun gode, sobre og hjertevarme historier videre, så du kan trykt lade de små læse med. Hvis du vil skrive til mig om noget på siden her, så gå ind på siden ’kontakt.’  

  Pater Peter.

 

VÆK MED BARMEN.

Sådanne toner lyder netop nu fra Vatikanet, hvor Paven ikke alene vil gå hårdt efter de mange præster, der forgriber sig på børn, men også vil gå hårdt efter kvinder, der klæder sig upassende. At gå uden b.h. vil i fremtiden ses som en “kardinalsynd”,og vil medføre undervisning i passende påklædning, som et korps af frivillige højtstående gejstlige skal påse. Her er en kontrollør på arbejde.

 

 

Læserbrev Villabyerne.

Kære redaktion. Læg mærke til den fine hat, som jeg selv har skabt efter udenlandsk forbillede. Håber begge dele kommer med.  Godt Nytår.

 

Gentofte Først.

Selvom guderne skal vide, at jeg er meget tolerant, må jeg indrømme, at jeg er træt af alle de københavnere, som man møder her i Gentofte. Det kan vel ikke være meningen, at man spinker og sparer for at flytte til Gentofte og så møder dem overalt. Det er især i Bernstorffsparken, at man møder disse fremmede, der kommer masende ofte med hunde af ubestemmelig herkomst. Begge parter skiller sig ud ved af puffe og mase. Og tøjet! Vorherre bevares.

Stoffer?

Måske medbringer de stoffer. Ja, det er ikke noget, jeg som sådan ved, men jeg har mine mistanker. Skal vi bare finde os i at blive løbet over ende? Jeg savner politikere med handlekraft. Den tidligere så handlekraftige borgmester Hans Toft er tilsyneladende kun optaget af at skaffe boliger til ungdommen, der i forvejen bliver pakket ind i vat og bomuld. Hvem tænker på os villaejere, der bliver flået af alle mulige ”åh så fattige” kommuner i Jylland, hvor ingen formår at få hænderne op ad lommerne.

Krævementalitet.

Men kræve ind, det kan de! For nu ikke bare at beklage mig, så foreslår jeg, at Bernstorffsparken som et første skridt lukkes for udenbys hunde, som så glimrende kan luftes i Vest skoven, hedder den vist. Jeg er ikke bange for at sige, Gentofte Først, som man kan læse på min sidste kreation.

 

 

Pater Peter.

Stop Press:

De hjemløse som råstof.

Kristian Von Hornsleth, den innovative provokunstner og idemand, har for alvor sat sindene i brand ved at sætte fokus på de hjemløse. Von Hornsleths ærinde har været at skabe et moderne landskabsbillede af, hvordan Danmark ser ud i dag.

Se selv.

Ifølge ham kan de hjemløse, når de udstilles, sidestilles med kunstværker.  Se det selv i januar i hans galleri ”Strayfield” på Strandvejen.

De liberale viser vejen!

Det forlyder nu, efter sædvanligvis velunderrettet kilde, at en kreds af unge, liberale, finansmænd, inspireret af Hornsleth, har tænkt store tanker. Hvorfor kun bruge de hjemløse som udstillingsobjekter, spørger deres talsmand, og bør vi ikke snarere betragte de hjemløse som et investeringsobjekt, hvor man kan komme langt for små penge? Betragt dem som et råstof og ikke som et spildprodukt.

De hjemløse som skræmmebillede.

Globalisering, robotter og automatisering truer velfærden, og det er pinedød nødvendigt at udvikle nye forretningsmodeller. Vi forestiller os, at de hjemløse kan indgå i en pædagogisk sammenhæng som skræmmebillede, hvor unge med tilpasnings vanskeligheder tilbringer et aftalt antal døgn sammen med hjemløse ude i den virkelige verden i kamp for det daglige brød og et sted at overnatte. Uden penge på lommen, uden mobiltelefon og langt fra hjemmet, naturligvis.

En barsk oplevelse.

Hvorfor sende de unge på dyre sørejser og overlevelsesture, når det kan klares langt billigere på gader og veje? Indrømmet, det bliver en barsk oplevelse for unge mennesker, der er vant til at blive pakket ind i vat og bomuld, pludselig at skulle kæmpe for at finde et sted at sove og få mad i munden.

Kun vindere.

Men det er ren win win for de unge og for de hjemløse. De unge får et indblik i, hvad der venter dem, hvis ikke de ikke tager sig sammen. De hjemløse får lidt håndører for at have de unge på slæb og en følelse af, at de duer til andet og mere end at blive udstillet som kunstværker i Hornsleths galleri.  Måske er der ligefrem en mulighed for at få fast arbejde.

Ikke idealisme.

Modellen er holdbar, for der er ingen fare for at løbe tør for uvorne unge og hjemløse. Der spørges til økonomien? Selvfølgelig skal vi tjene på det, forklarer talsmanden. I modsætning til Kristian Von Hornsleth, der arbejder med de hjemløse uden tanke for egen vinding, er vi ikke idealister. Vi anser det som en selvfølgelige, at kommunerne betaler gildet, men ellers er der tipsmidlerne og Løkkefonden.

Vi passer på Tvind!

Ideen er oplagt, og vi skynder os før Tvind hugger ideen. De har før vist næse for at tjene penge på andres ulykke.

Tak til Von Hornsleth.

Tak herfra til Kristian Von Hornsleth, en mand med hjertet på rette sted, der med sine fantasifulde ideer, uegennyttige indsats og livsglade malerier gør Gentofte til noget særligt.

Pater Peter.

 

Et julekort fra en af mine brødre, som jeg blev meget glad for.

 

Absolut sidste nyt er, at Gentoftes Kommunalbestyrelse skrider aktivt ind i bekæmpelse af tyverierne i privatboliger. Sidste år var der 975 indbrud i private hjem, og som det er bekendt, er politiet ikke til nogen nytte i den slags situationer. Derfor er det besluttet at inddele Gentofte i 4 zoner, hvor man telefonisk døgnet gennem kan komme i kontakt med personale, der vil hjælpe en.

Det var, hvad man kunne få ud af borgmester Hans Toft, der i TV 2 torsdag formiddag fortalte om initiativet, som åbenbart allerede er vedtaget.

Der siges endnu ikke, hvordan hjælpen skal sættes ind. Vil kommunen oprette et korps af ”stærke mænd” og have en mindre flåde af køretøjer parat til at suse ud på gerningsstederne og forsøge sig med civile anholdelser?

Ingen tvivl om, at foranstaltningen vil møde forståelse fra os, der er hunderædde for at møde en rumænsk gorilla i en sen nattetime, hvor man bare skulle have en mellemmad fra køleskabet.

Om det er en god idé er svært at sige, for det rejser unægtelig en række spørgsmål. Var det ikke bedre, at politikerne satte hjemmeværnet eller militær til at vogte grænsen, så politiet kunne fritages fra dette og passe bedre på os borgere? Og er det pågældende arbejde ikke forbeholdt politiet, og hvor går grænsen for det?

Som en randbemærkning skal det lige med, at jeg ikke har set en politibil i Gentofte siden A.P. Møller fløj til himmels.

Pater Peter.

Stop Press:

Cafe Apoteket til salg.

Så er der en mulighed for at etablere et musiksted her i kommunen.I Villabyerne kan man den 13. november læse, at gamle hæderkronede ”Cafe Apoteket”, Hellerupvej 40 kan overtages.

Den nuværende ejer forsøgte med et alternativt koncept, men sygdom har tvunget ejeren til at opgive. Så måske kan der måske igen blive plads til den jazz, der i årevis var med til at ”brande” stedet. Lokalerne er gode og hyggelige, og så er der istandsat for ca. 1 million.

Så ildsjæle her er chancen for at prøve kræfter med både levende musik og cafedrift. Vi mangler i den grad et sted, hvor musikken svinger. Der kræves 750.000 kr. i afståelse og en husleje på 35. 525 kr. + moms. Billigt er det ikke, men måske kan en forhandling få prisen ned.

Henvendelse kun på mail: kao@teamrevision.dk

Pater Peter

 

Stop Press:

Full House?

Først troede jeg, at det var en and, da jeg i Villabyerne læste, at vi får en ny biograf her i byen med navnet MovieHouse. Så jeg kiggede efter på nettet og ganske rigtigt. Den 6. december åbnes dørene til en biograf, der rummer 5 sale og en – efter omtalen at dømme – fantastisk udsigt over Øresund. I forbindelse med biffen er der loungeområde og cafeområde.

Beliggenheden er fin ovenpå experimentariet, og der tilbydes gratis parkering. Hvorfor er det så lige, at jeg ikke jubler?

Jeg frygter, at lokalområdet ikke kan bære 2 biografer. Vi har i forvejen Gentofte Kino på Gentoftegade, og det er et super sted. Hurtig med de gode film, en hyggelig foyer, hvor man befinder sig i en tidslomme, magelige sæder og fint, lille udvalg i baren. Men Gentofte Kino har haft problemer med økonomien førhen, og MovieHouse er næppe en god nyhed for biografdirektør Erik Hamre.

Hvis MovieHouse betyder, at vi om et års tid står med to lukkede biografer, der ikke overlevede konkurrencen, så var MovieHouse en meget dårlig nyhed.

Stay tuned      Pater Peter

Stop Press:

Millionærer uden grænser.

Et hårdnakket rygte vil vide, at en ny velgørende sammenslutninger på trapperne. En lille flok særdeles velstående Gentofteborgere (en enkelt dog i Schweiz) har under mottoet ”Penge lugter ikke” dannet en organisation med navnet ’Millionærer uden grænser’, der skal hjælpe borgere her i kommunen frem til millionærstatus.

Til at hjælpe med at popularisere denne ny gruppe forlyder det, at man vil booke den folkekære radiomand Klaus Riskær Pedersen (for tiden ude) som goodwill ambassadør.  Ideen går ud på, at man henvender sig til ’Millionærer uden grænser’, der uden honorar og under fuld anonymitet gennemgår ens aktiver. Der tegnes en risikoprofil og rådgives i investering i aktier og lukrative byggeprojekter som f.eks. det meget omtalte på DSB- grunden.

Når der er opnået enighed tegnes en kontrakt mellem parterne.

Efter et halvt år gøres regnskabet op, og hele provenuet tilfalder klienten, dog minus 50 % efter skat til ‘Millionærer uden grænser’. For at undgå unødvendigt papirnusseri afregnes beløbet i Bitcoins. Det lyder næsten for godt til at være sandt, for hvem kunne ikke godt tænke sig at være millionær? Det følger jeg op på senere.

 Pater Peter

 

Min papegøje Pedro og en god ven fra de store have, Sorte Pierre, får sig en passiar og et par økologiske hirsekugler, mens de vender de sidste nyheder fra Gentofte.