Here Comes The Bride.

Here comes the bride.

 

Konfirmationer gys!

Familiefester er ofte vanskelige at komme igennem for et jazzorkester. Konfirmationer er de værste, for som regel er konfirmanderne ikke spurgt til råds, og hvis de var, havde svaret været ”No Way”. Nogen gange viser de sig slet ikke i det lokale, hvor musikken spiller. Så konfirmationer lærte jeg med erfaring at sige nej tak til.

Bryllupper.

Bryllupper er også vanskelige, fordi tiden ofte skrider. I kontrakten skriver man f.eks. musik fra kl. 22 til 01.  I nogle tilfælde er bryllupper så forsinkede, at man slet ikke er kommet i gang, når klokken er 01, og kontrakten er udløbet. Så skal man i gang med en yderst vanskelig forhandling, ofte med brudens far. Han skal acceptere, at der skal indgås en ny aftale, hvis der skal spilles musik. Det er sent, han har oftest fået et par glas og synes ikke underligt, det er en kæmpe irritation, at han kommer til at betale to gange for musikken. Samtidigt har  musikerne kedet sig bravt i timevis og vil bare gerne hjem. Man kan forsøge at gardere sig i kontrakten, men morsomt bliver det aldrig.

                                                  Mens det stadigvæk går godt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vores klarinettist, havde et job hos McKinsey. En bekendt derfra skulle giftes, han kom og hørte os, var tilfreds og vi fik tjansen. Historien er fra foråret 1987.  Jeg havde håbet, at det kunne afholdes i festsalen på Jægersborg Hotel, hvor vi spillede aftenen før, hvad der ville gøre alting nemmere med anlæg og trommesæt, men der var optaget. Derfor valgte brudens familie Søllerød Kro, hvor man i forvejen havde gode erfaringer.

Sentimental Journey.

Der skulle ikke spares på noget. Nu hvor der skulle være fest, var det ikke nok med trio, det skulle være fuldt band og smoking – hvad ellers! Spisningen skulle foregå i den store sal, og når desserten blev serveret, skulle vi være parate.  Så sad vi der 6 mand høj i vores stiveste puds og ventede bag de lukkede fløjdøre. Langt om længe stak overtjeneren sit hoved ud og gav tegn til, at vi kunne begynde. Jeg nikkede til pianisten, der slog de første mageløse triller an på det sorte flygel til vores kendingsmelodi ’Sentimental Journey’. Dørene blev åbnet lidt mere, så selskabet kunne fornemme, at der sad et helt band parat til at underholde dem og spille op til dans. Som orkesterleder er det et særskilt dejligt øjeblik, når alt klapper. Nu kan intet gå galt.

Here runs the bride.

Som sagt alt var idyl, da en af dørene brutalt blev skubbet til side. Ind kommer bruden i sin lange, hvide brudekjole, og hun løber så hurtigt hun overhovedet kan, mens hun holder på slæbet. Jeg kan stadigvæk genkalde lyden af hendes stiletters skratten mod gulvet, der lød henad en salve fra en maskinpistol. Et øjeblik efter kommer brudgommen også løbende højt råbende.

–        Elskling, jeg mente det ikke.

Han nåede ikke at få fat på hende, og sekunder efter hørte vi først den ene bil så den anden bil starte. I mellemtiden fortsatte musikken, og jeg gav tegn til, at musikken ikke måtte stoppe. I øjeblikket syntes jeg, det var vigtigt, men i realiteten ligegyldigt. Så blev begge fløjdørene åbnet, og forskrækkede ansigter dukkede tøvende frem. Brudens far vinkede afværgende til mig og dermed punktum for musikken. Der var en kortfattet ordveksling os to imellem, hvor han blot sagde, at det ingen mening gav at spille videre. Så rakte han mig en konvolut med pengene, og vi pakkede sammen og forsvandt. Et nummer blev det til – og så det af alle.

Ord der dræber!

Via kontakter inde på Leifs arbejde fandt vi senere ud af, at ægteskabet blev opløst så hurtigt som overhovedet muligt.  Siden har jeg mange gange stillet mig selv det spørgsmål: Hvad kan man sige, der kan være så grænseoverskridende, at ens udkårne løber bort fra sit eget bryllup? Kunne det være: ”Skat, i virkeligheden ville jeg hellere have giftet mig med Anna, men hun ville ikke have mig” eller: ”Jeg synes alligevel ikke, at vi skal have børn”.

Dusør.

Som sagt ved jeg det ikke, men hvis bruden eller gommen læser dette er der 6 flasker god rødvin som tak for at tilfredsstille denne nysgerrighed, der er ved at drive mig ud af mit gode, gamle skind.

Bedre held næste gang.

 

Pater Peter.