Slavehandlere fra Gentofte.

 

Slavehandlere fra Gentofte.

Er det ligegyldigt, hvad en vej, en plads, en bebyggelse eller et slot hedder? Det synes jeg ikke, og jeg glæder mig over, at der er en plads i Gentofte, der hedder Dan Turèlls plads, og i København er der veje opkaldt efter Leo Mathisen og Ben Webster. Store kulturpersonligheder, der også på den måde lever videre. Således har vi hædret store mænd gennem mange år, tænk på Dag Hammarskjölds Allé, H.C. Andersens Boulevard og Staunings Plads.  Men er det alle dem, der lægger navn til stræder og veje, der fortjener denne hyldest?

Johannes Søbøtker.

Sådan ser Øregaard Museum ud i dag. Modellen foran er min kone Lene.

  Da jeg for en del år siden første gang var på besøg på Øregaards Museum og læste om dets historie, fandt jeg ud af, at det var den berygtede slavehandler Johannes Søbøtkers residens. Senere erfarede jeg, at der ligefrem er en lille vej i Gentofte, Søbøtkers Allé, opkaldt efter ham. Hyggelig fætter, der 1803 ejede 500 slaver!

Ned burde dette famøse skilt. Hvorfor i alverden beholde det?

 

 

Kigget efter i sømmene påkalder andre stednavne sig også ubehagelig opmærksomhed. Slavehandlere med vejnavne, alléer og ligefrem et slot opkaldt efter sig, kan det virkelig have sin rigtighed? Jo, udover Søbøtker ejede Schimmelmann-familien, hvis navn er rigt repræsenteret i Gentofte Kommunes vejnet, plantager i Vestindien med store slavehold. Ernst Schimmelmann havde en interessant dobbeltrolle på en og samme tid den største slaveejer i Dansk Vestindien og finansminister. Sølyst nedenunder var hans sommerbolig og her mødtes tidens kulturelle og økonomiske elite. Tak for kaffe siger jeg bare.

Selv Bernstorff-familien havde beskidte hænder. Disse mænd fortjener ikke at gå over i historien på nogen hædrende måde. Man kan indvende, at de levede i en anden tid, hvor man så anderledes på slavehold, men at mindes dem og udødeliggøre dem? Det er med til at minde os om den uhyggelige rolle, den danske stat og overklassen spillede i forbindelse med slavetransporterne over Atlanten og vores sendrægtige ophævelse af slaveriet. Her har jeg bare nævnt de mest kendte slavehandlere, men mange andre var også impliceret enten direkte eller indirekte i slaveriet og dets afledte effekter. Hvad med Duntzfelt, A.N. Hansen og Joseph Hambro?

Smukt ser det ud, Bernstorff Slot, men historien bag mange slotte og herresæder er blodig og fortæller om skånselsløs udnyttelse.

 Allerede i 1833 ophævede Englænderne slaveriet. Vi kom fodslæbende efter i 1848, og det kun fordi et oprør var under udvikling, der højst sandsynligt havde udryddet hele den hvide befolkning på øerne. Generalkonsulen Peter von Scholten så, hvor det bar hen og proklamerede slaveriets ophævelse uden den danske stats billigelse. Det var en helt anden historie, vi lærte i skolen i min ungdom. Der hørte vi, hvordan vi var de første, der ophævede slaveriet. I 1792 forbød vi som de første transporten af slaver over Atlanten fra Afrika til Vestindien, men kun fordi det var en dårlig forretning. Vi kom altså hele 15 år efter englænderne med slaveriets ophævelse, og det er jo en helt anden snak. Et kulsort kapitel i Danmarkshistorien, som vi bestemt ikke behøver at opretholde mindet om. Så væk med de famøse stednavne.

Skyldig?

Det er straks mere problematisk, når talen falder på, om vi skal undskylde Danmarks rolle i slaveriet. For føler vi nogen skyld i, hvad vores forfædre gjorde sig skyldige i både i Afrika og Vestindien?  For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg ikke føler mig skyldig, kun pinlig berørt. Så jeg nøjes med at opfordre til at tage disse skamfulde skilte ned. Hædres dem, der hædres bør – og de andre må på historiens losseplads.   

Fotos: Nr. 2 fra oven taget af Ivan Jensen de øvrige knipset af undertegnede.

Pater Peter.

2 Replies to “Slavehandlere fra Gentofte.”

  1. Virkelige interessant indlæg! Har altid undret mig over, hvem der stod bag navnene på skiltene. Du har absolut ret – de burde skrottes. Og når man så er i gang, kunne man passende få nogle kvindenavne på skiltene. Hvad med Karen Blixens Allé?

    1. Hej Marie-Louise,
      Ja, meget gerne kvindenavne, men lige på stående fod er jeg lidt usikker
      på ideen med Karen Blixen. Jeg hører, at der er nogen debat om hendes forhold
      til sine sorte arbejdere. Men kvinder, jo jo gerne. Pater Peter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *