En skamstøtte

En skamstøtte.

Nu har jeg fået ca. 35 henvendelser angående mit angreb på Ordrupgaards tilbygning. Tak for det. Konklusionen er, at ingen synes godt om tilbygningen, og der kom  forbløffende skarpe meninger frem, især om arkitekten.

Jeg har netop lagt nyt ind på blokken om en anden rædsel, som jeg gætter på, at I alle kender. Det er en skulptur, der står foran rådhuset.Faktisk er der to at vælge imellem, men jeg retter sigtekornet imod det ”kunstværk”, der bærer navnet ”kulturhaven”. Det består af to mærkeligt formede genstande, beklædt med noget, der antageligt er hvide badeværelsefliser. Disse ”objekter” er omkranset af noget, der minder om et hundetoilet.

Det har nok oprindelig været tænkt som en vandkunst, men det er opgivet, måske af sparehensyn. Det forfalder i en sådan grad, at der på bagsiden af det største ”objekt” er faldet flere fliser af og fremstår som en skamstøtte. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt at have stående foran rådhuset i landets rigeste kommune. Ud på lossepladsen med det og plant f.eks. en stor blodbøg i stedet.

Jeg hører gerne din mening. Læs også under ’fortællinger’ anekdoten: ”En ægte Gentoftehistorie”.

Nyt er også Papegøjesnak med det sidste fra Gentofte. Ikke at forglemme har jeg lagt swingende musik ind under ’musik’ fra Helleruplund Kirke. En koncert arrangeret bl.a. i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Der var anderledes gang i støvlerne dengang i 1994.

Stay Tuned             Pater Peter.

To igloer tabt fra et rumskib?

 

 

 

Sådan ser skamstøtten ud bagfra. Er det O.K.?

13 Replies to “En skamstøtte”

  1. Helt enig!
    Disse monumenter er absolut ikke Gentofte Kommune værdige, men det må jo betyde, at Kommunes Borgmester ikke benytter hovedindgangen, når han går til og fra sin arbejdsplads på Rådhuset for så ville han naturligvis straks have nedsat et opgaveudvalg til forskønnelse af Rådhusets indgangsparti.

    1. Hej Jan,
      Jeg tror godt, at borgmesteren ved at der står en ruin foran
      rådhuset, men ikke aner hvad man skal gøre ved det. Skal der
      lappes på makværket eller skal den skrottes? Lad os håbe den
      bliver kørt bort en mørk nat i al ubemærkethed. Pater Peter.

  2. Det er jo synd først at bruge penge på kunst – som burde være til æstetisk inspiration, reflektion, undren, udfordring – og så lade tingene forfalde i en sådan grad at dét, der i stedet bliver reflekteret over, er hvorvidt borgmesteren altid kommer ind på Rådhuset via bagdøren, bare er ligeglad, eller ikke vil godkende det formentlig relativt beskedne beløb til skulpturens repration.
    Hvad med et lille sweepstake – hvor mange flere fliser skal falde af, før a) en reparation effektueres, eller b) skulpturen rives ned? Mit eget bud er mindst 20.

    1. Tak for opslaget. Jeg tror heller ikke 20 fliser gør det. Der sker først noget,
      hvis tingenes tilstand bliver blæst op f.eks. i Villabyerne, og dem sender jeg
      snart brev til. For mig at se er det sande problem, at kulturen efter konservativ
      mening har bedst ved at passe sig selv. De siger det måske ikke lige ud, men lur mig,
      hvis det ikke er det, de i virkeligheden mener. Det gode gamle synspunkt om,
      at pengene bedst ligger i borgernes lomme.

  3. Måske var kunstnerens ide bevægelse i kunsten , altså lade et par badeværelse fliser falde over tid – således at man kunne få reaktioner fra bedsteborgere – altså “brød og cirkus” for folket således væsentligere problemstillinger ikke debatteres

    1. Kære Flemming.
      Det tror jeg ikke på. Kunstneren kan ikke vide, om skulpturen ikke
      blot lappes i ny og næ. Jeg tror ganske enkelt på, at der ikke er nogen
      i forvaltningen, der finder det umagen værd at gøre noget. Mit gæt er,
      at misæren fortsætter i de næste 10 år.

    2. Det tror jeg ikke på. Kunstneren kan ikke regne med, at skulpturen får lov
      til at forfalde. I forvaltningen kunne der sagtens være nogen, der stoppede
      forfaldet. Så mit gæt er, at ingen bryder sig om “kunstværket” og bare lader stå til.
      Mon ikke det fremstår på samme måde om 10 år?

  4. En skulptur foran rådhuset er vel anbragt for at skabe glæde og ikke ærgelse og forargelse. Den skal skabe fryd over skønhed .For eksempel kunne en smuk skulptur måske betyde at man fik lyst til at beskæftige sig mere med kunst og kultur.

    1. Kære Lene,
      Min irritation går mest på det faktum, at et forfald, der har stået
      på i lang tid, ignoreres og det lige foran rådhuset. Det giver et indtryk
      af ligegyldighed og slaphed. Hvorfor ikke simpelthen skrotte den?

  5. Nu hvor snakken igen går på hundetoiletter i forbindelse med disse sjældne kunstneriske indslag i kommunen, så synes jeg også det ville være relevant at overveje om der er steder i kommunen hvor dette behov er mere presserende end foran rådhuset? I mine øjne er der et langt mere akut problem rundt om Svenskevillaen, så ville det mon ikke være nærliggende for Hans Toft at få samlet kommunens kultur på et sted som en slags kulturel hub og samtidigt løse denne enorme udfordring. Kulturelt set smørres der et alt for tyndt lag smør på brødet ved at sprede de kunstneriske herligheder ud som i dag. Lad os samle det og samtidigt hjælpe kommunens mange fine og stamtavle berrettigede hunde med at kunne besørge på anstændig vis. Den nuværende situation kan vi ikke være bekendte med så dårlige offentlige fasciliteter til vores bedste venner. Hans Toft – grib dagen og vis dig som Hans Tæft !

    1. Kære Mikkel,
      Jeg ved sandelig ikke, hvordan du har fået dit menneske og hundesyn. Man kan naturligvis ikke
      begynde at forskelsbehandle hunde. Den mest urene tæppetisser kan være nøjagtig lige så god
      som den fineste racehund. Det er de menneskelige kvaliteter hos hundene, der tæller. Det
      gælder også hos røde hunde og dovne hunde. Så ens toiletforhold til alle. Det er en ommer, Mikkel!

Skriv et svar til paterpeter Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *